fbpx

Vil du spise med?

Hver dag serverer vi morgenmad, frokost, eftermiddagskage, og om aftenen er der fællesspisning ved langborde.

Hvis I er mere end 10 personer, som vil spise sammen, bedes I kontakte os på info@hornbaekhus.com for at få et tilbud på jeres arrangement.

Vi gør opmærksom på, at hvis du ikke kan booke den ønskede dag i bookingsystemet, er det fordi, der ikke er flere pladser den pågældende dag.

Morgenmad

Morgenmad serveres i spisestuen kl. 8.00 – 10.00 hver morgen.

Vores morgenmad koster 150 kr. pr. gæst, som ikke bor på hotellet inkl. drikkevarer.

For gæster, der bor på hotellet, er morgenmaden inkluderet i overnatningen.

Fortæl os gerne ved ankomst, hvad tid I ønsker morgenmad.

Frokost

Hver dag kl. 12.00 – 15.00 serverer vi frokost på Hornbækhus med et udvalg af forskellige slags smørrebrød, bl.a. stegt rødspættefilet med hjemmerørt remoulade, fennikel og citron eller karrysild rørt med ingefærchutney toppet med æg, kapersbær og syltede rødløg.

Prisen er 85 kr. pr. stk.

Se frokostmenuen HER.

Aftensmad

Vi spiser sammen ved spisestuens plankeborde til fællesspisning hver aften kl. 19.00, hvor maden serveres anrette på fade, der går rundt.

Køkkenet laver sæsonbetonet mad uden dogmer. Stilen er enkel og med fokus på gode råvarer. Som udgangspunkt er menuen vegetarisk torsdag og søndag. Find ugens menu længere nede på siden.

Vi tilbyder dagligt et vegetarisk alternativ til dagens måltid. Det er vigtigt, at du noterer antal vegetarer i kommentarfeltet, når du bestiller dit bord.

Prisen er 150 kr. for middagen pr. person og 50 kr. for dessert. Dessert og kaffe kan købes efter maden. Børn til og med 3 år betaler ikke.

Husk at reservere dine pladser på forhånd.
Ankom gerne ca. 20 minutter før, så du kan få noget at drikke og finde en plads ved langbordet, inden maden serveres.

Vi kan ikke tilpasse maden eller garantere veganske, mælkefri eller glutenfri muligheder.
Der tages forbehold for ændringer i menuen.

Fællespåskefrokost

Vi inviterer til fællesspåskefrokost i den store spisestue mandag d. 21. april.
Vi går til bords kl. 12.30. Det er en god idé at ankomme 10 minutter før, så du kan nå at finde dine pladser og bestille drikkevarer, inden maden bliver serveret.

Menu:

Sild med fynske Ingrid Marie-æbler, dilddressing og kapers.

Krydret karrysild med æg og syltede rødløg.

Koldrøget laks med purløgsmayo, radiser og agurk.

Paneret fiskefilet med remoulade, citron og fennikel.

Lune lammefrikadeller med hvidløg, persille, fetaost og avocadocreme.

Tarteletter med høns i asparges toppet med kalkunbacon og persille.

Teriyakimarineret andebryst med sød chilikålrabi toppet med pistacie.

Grøn salat med avocadocreme, granatæble, blåbær og eddamamenønner.

Vi kan ikke tilpasse maden eller garantere veganske, mælkefri eller glutenfri muligheder.

Kaffe og kage

Hver dag kl. 13.00 – 17.00 serverer vi hjemmebagt kage med kaffe i stempelkande eller the.

Hver søndag kan du vælge imellem tre forskellige, hjemmebagte kager.

Vi tager ikke imod reservationer til kaffe og kage i juni, juli og august.

Afternoon Tea

Hver mandag fra d. 4. november til d. 24. februar kl. 15.00 – 17.00 og fra d. 3. marts til d. 31. marts kl. 14.45 – 16.45 og 15.15 – 17.15 serverer vi Afternoon Tea i Blomsterstuen.

Scones med lemon curd og appelsinmarmelade.

Mariebolle med sprød top og jordbærcreme.

Hvid chokoladebrownie med brunet smør og citron.

Sandwich med saltet agurk og flødeost.

Hertil får du kaffe/the og ét glas bobler.

Vi kan desværre ikke tage hensyn til allergier.

Det spiser vi

  • Mandag 17/3
    Chili con carne smagt til med kaffe og mørk chokolade.
    Serveret med ris, grøn salat og cremefraiche.
  • Tirsdag 18/3
    Ovnbagt kyllingeoverlår med kalvebacon, salvie og hvidløg.
    Serveret med stegte kartofler og grøn salat med limedressing.
  • Onsdag 19/3
    Bagt laks med sødchili og citron.
    Dertil grøn salat og stegte kartofler med grønne bønner, spinat, peberfrugt og rødløg.
  • Torsdag 20/3
    Vegetarisk grøntsagslasagne med courgetter, aubergine, peberfrugt og tomat.
    Serveret med hvidløgsstegte gulerødder og grøn salat med sennepsvinaigrette.
  • Fredag 21/3
    Kylling Satay.
    Serveret med ris og rødkål, spidskål salat og peanutssauce.
  • Lørdag 22/3
    Rosastegt kalveculotte.
    Dertil grove fritter, bagte løg, bearnaisesauce, kinakål og rucola med
    citrusdressing.
  • Søndag 23/3
    Blomkålscurry.
    Dertil Ris og græsk salat hjertesalat, tomat, peberfrugter med fetaost og raita med mynte.
  • Mandag 24/3
    Italienske oksekøboller med bagte løg og peberfrugter i tomat flødesauce.
    Serveret med gnocchi og grøn salat med basilikumdressing.
  • Tirsdag 25/3
    Lyssej med hollandaise.
    Serveret med ristede kartofler, estragonbagt fennikel og porre. Dertil grøn salat med limedressing.
  • Onsdag 26/3
    Kylling i paprikaflødesovs.
    Serveret med ris, grillede gulerødder, grønne bønner og grøn salat med passionfrugtvinaigrette.
  • Torsdag 27/3
    Svamperisotto med hvidvin.
    Serveret med porretærte og grøn salat med pære og parmesandressing.
  • Fredag 28/3
    Lammeragout med rødvin og rosmarin.
    Serveret med kartoffel- og blomkålsmos. Dertil grøn salat med grillede auberginer.
  • Lørdag 29/3
    Malay Chicken Biryani af kyllingeoverlår.
    Serveret med ris, grøntsagsraita og grøn salat citrusvinaigrette.
  • Søndag 30/3
    Afrikansk vegetarisk gryderet med bønner og græskar.
    Serveret med bulgur og grøn salat.

Her finder du vores kontrolrapporter fra fødevarestyrelsen