Om os
”Det er relationerne mellem mennesker der giver livet værdi”
… og med de ord er Suz og Lennart Lajboschitz’ vision med Hornbækhus simpel: ”Vi vil skabe et sted, som er for alle, og hvor man mødes og taler sammen om spisebordet og til forskellige fælles aktiviteter”. Derfor vil du heller ikke finde fjernsyn på værelserne og heller ikke skilte, som viser vej i huset. Det, at spørge et andet menneske om vej, er noget, vi i mange tilfælde kan se tilbage på som et første møde med en ny ven og en ny relation kan opstå.
For os er det vigtigt, at du føler dig velkommen og godt tilpas, ligesom hvis du var hjemme.
Om Hornbækhus
Hornbækhus er et rødt træhus, som blev bygget i 1904. Historisk set har huset fungeret som pensionat eller hotel siden da, og bygningen ligner også sig selv, som da den stod klar til at tage imod de første gæster i 1905. Dengang var Hornbækhus hovedsageligt et pensionat for velhavende københavnere. Men meget har ændret sig.
I 2018 overtog ægteparret Suz og Lennart Lajboschitz Hornbækhus. Efter en gennemgående renovering af huset, kunne Hornbækhus igen slå dørene op for gæster i 2018. Suz, som også er indehaver af designfirmaet EEN, forvandlede hotellet indvendigt til det, som du møder i dag. Men ikke kun indersiden af huset undergik fornyelse. Da hotellet genåbnede, var det med en nyopstået ånd med fokus på menneskelige værdier og fællesskaber. Derfor er fjernsynet taget ud af værelserne, og du kan hele året finde arrangementer og fælles aktiviteter i huset, hvor både hotellets gæster og lokale mødes. Fællesspisning er et højdepunkt i husets hverdag, som dagligt finder sted i den store spisestue. Hverdagen byder også på fast løbeklub, morgenyoga, kreative workshops, musik og foredrag. Alle aktiviteter i huset inviterer til, at du er social med andre mennesker. Hvis du træder ind på Hornbækhus, og det føles mere som at ”komme hjem”, end det føles som at ”komme på besøg”, så er vi lykkes med vores mission.
Hornbækhus rummer 36 værelser, hvor ingen værelser er ens. Du vil finde detaljer overalt på hotellet, og der er lagt tanke og energi i hver eneste af dem.
Vi ligger midt i Hornbæk – et gammelt fiskerleje i Nordsjælland, hvor den nærmeste store by er Helsingør. Herfra tager en sejltur til svenske Helsingborg 20 minutter, og skal du fra København til Hornbæk i bil, kan du gøre det på under en time. Området omkring Hornbækhus tilbyder naturoplevelser året rundt, og med lange sandstrande og skoven fra 1793, finder du både fortidslevn og dyreliv.
Om Villa Strand
Da Hornbækhus genåbner i 2018, åbner lillesøsteren ”Villa Strand” også. Hornbækhus og Villa Strand er to dele af det samme hotel, og det tager kun to minutter at gå fra det ene sted til det andet. Når du bor på Villa Strand, er du lige så meget en del af alt, hvad der foregår på Hornbækhus, som når du bor på Hornbækhus og er lige så meget en del af alt, hvad der sker på Villa Strand. Villa Strand er nabo til Hornbæk Strand, og her kan du vågne op med udsigt strandklitterne.
Villa Strand består af det hvide hovedhus og et anneks i haven, og rummer i alt 15 værelser.
Nogle værelser udsigt til stranden, og andre har udsigt til haven.
Villaen er omgivet af en stor, grøn have, som alle gæster er velkomne til at benytte. Med udsigt til strandklitterne på Hornbæk Strand kan du næsten høre lyden af bølgerne fra vandet, og med en gåtur på cirka 2 minutter, står du ved vandkanten.
Haven er både til afslapning og aktiviteter. Der er petanquebane og beachvolley net, og i løbet af sommeren vil der være livemusik, markeder og andre sommeraktiviter. Når du bor på Villa Strand, er du ligeså meget en del af alt, hvad der går foregår på Hornbækhus.
Strandbaren i Villa Strands have er åben fra slutningen af juni til begyndelsen af august, når vejret er godt.
Indenfor i stuerne finder du bløde og blomstrede sofaer og stole, du kan læne dig tilbage i. Der er også bordtennisbord, som alle gæster kan bruge efter lyst.
Villa Strand
Kystvej 12
3100 Hornbæk
Vi glæder os til at høre fra dig
Skriv til os, og fortæl os hvad du kunne tænke dig, hvad du drømmer om, og hvad du har brug for under dit ophold på Hornbækhus, så vi kan gøre det så godt for dig som muligt.
Vores booking er åben hver dag fra 9.00 –15.00, og holder lukket i weekenden.
Vi gør opmærksom på, at vi desværre ikke tillader at medbringe kæledyr.
Hotel Hornbækhus
Skovvej 7
DK-3100 Hornbæk
Tlf : +45 49700169
E-mail: info@hornbaekhus.com
Færdsels- og parkeringsvejledning
Vær opmærksom på at alle vejene omkring hotellet er ensrettede, og vi beder alle gæster respektere færdselsreglerne og vise hensyn til vores naboer ved kørsel såvel som parkering.
Til højre viser de grå markeringer, hvor du kan parkere tæt Hotel Hornbækhus.
Vi har to ladebokse til elbiler, som det er muligt for dig at bruge. En på Villa Strand og en på Hornbækhus. På hver ladeboks finder du en QR-kode, som scannes før du påbegynder ladningen.
Betalingen foregår via QR-koden til den aktuelle dagspris.
Kom ind og tal med os i velkomsten, hvis du har brug for hjælp til at benytte ladestanderen.