Er du interesseret i at hækle, eller har du altid drømt om at lære det, så kan du møde os til en gratis hækleworkshop hver fredag. Der vil være et overordnet projekt hver måned såsom bedstemorsfirkanter, bøllehatte, tasker osv. Hvis du allerede er igang med et projekt, er du velkommen til også at tage det med i tasken. I marts vil vi have fokus på Tunesisk hækling. Medbring noget garn efter eget valg. I april vil vi have fokus på at aflæse farveskemaer, samt selv at lave dem. Medbring din hæklenål og mindst to farver garn. Der vil altid være mulighed for at skabe ud fra egne idéer og selv bestemme endeproduktet.
Kaffe, kage og andet kan tilkøbes i baren.
Arrangement afvikler: Rebecca Scharff